Bipolar Refleksterapi (ansigts- og fodzoneterapi)

Bipolar Refleksterapi (ansigts- og fodzoneterapi)

Bipolar Refleksterapi, også kendt som avanceret ansigts- og fodzoneterapi er en behandlingsform hvor der både bliver arbejdet på ansigtet og fødderne. Denne behandling kan bringe klienten i en tilstand af indre ro og balance. Via tryk bringes klienten til et endnu dybere lag af afslappethed, som kan sammenlignes med en meditativ tilstand. Via behandlingen reguleres vejrtrækning, og kroppen giver afkald på emotionelle toxiner og traumer, både på det bevidste og ubevidste niveau. Kroppens hormonsystem reguleres, samt normaliseres neurotransmittere ved bl.a. at erstatte stresshormoner som adrenalin og kortisol, med balancerende hormoner som noradrenalin, serotonin og dopamin. Resultatet er indre ro i hjerne, sind, krop og sjæl.

Bipolar Refleksterapi kan anvendes til alle aldre- børn, unge, voksne og ældre. Det hjælper blandt andet mod:

  •  Stress
  •  Trauma
  •  Emotionelle ubalancer
  •  Mentale dysfunktioner
  •  Depression
  •  Udbrændthed
  •  Spiseforstyrrelser

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen  foregår  ved, at du ligger på en briks. Jeg behandler ca. 45 minutter på dit ansigt, hvor du smøres ind i en lækker citron creme. Til slut behandler jeg ca.15 minutter på dine fødder.  Ved en bipolar refleksterapi behandling, vil der være fuldkommen stilhed, da det er en anden type behandling, hvis formål er, at dykke ned i de psykiske lag.

Varigheden af en behandling er ca. 60 minutter, dog er første konsultation af 90 minutters varighed. Bruger du andre behandlingsformer, eller ønsker at inddrage din praktiserende læge, samarbejder jeg gerne.

Efter behandlingen

Reaktionerne kan være forskellige. Enhver reaktion hænger sammen med en bedre balance og almentilstand. Det er ikke muligt, helt at forudsige kroppens måde at reagere på, da reaktionerne er individuelle. Nogle typiske reaktioner kan være en eller flere af følgende:

 

  • Afslappethed, træthed og dyb søvn
  • Ændring af søvnmønster
  • Velbehag

 

Hvis du er i tvivl om dine reaktioner efter behandlingen, så er du velkommen til at kontakte mig. Sammen aftaler vi hvor mange behandlinger du ønsker / bør have, samt drøfter dine reaktioner. Du kan altid  ringe til mig i åbningstiderne ind i mellem behandlingerne, hvis du har spørgsmål eller oplever andre reaktioner.

 

Metoden som er udviklet af Lone Sorensen er baseret på forskellige mikrosystemer med videnskabelige undersøgelser, bl.a.: Dr. Yamamoto (YNSA), Japan; Dr. Castillo Morales, Argentina; Dr. Wong, USA; Dr. Chau, Vietnam; Maria Perez, Argentina; Dr. J. Bossy, Frankrig.

0%
Gratis telefonisk konsultation

Skab balance i din krop

Kontakt mig i dag